Mens jeg arbejdede på manuskriptet til denne historie, blev det klart for mig, at byen skulle spille en central rolle – næsten som en karakter i sig selv. Jeg er selv vokset op i en ældre by med en rig fortid, og derfor ønskede jeg at skabe et miljø, der summede af historie og rustik charme. Jeg forestillede mig et sted med kanaler, gamle voldmure, gotiske kirker og statuer af for længst afdøde krigere. Et sted, hvor historiens ånd stadig lever i murstenene.
Siden det drejede sig om en levende historie, skulle jeg også bruge en konflikt, hvis genopblussen ville true Europas grundlæggende struktur, hvorfor jeg skulle længere tilbage end middelalderen – og truslen måtte også gerne have en mere umiddelbar geografisk nærhed end f.eks. Danmarks beliggenhed.
Et flere tusind år gammelt mysterium og en trussel mod Europas moderne fundament, her kunne jeg finde inspiration i en af Belgiens ældste byer, Tongeren, som spillede en vigtig rolle i kelternes kamp mod romerne omkring år 100 f.Kr. – en periode, der havde stor indflydelse på det Europa, vi kender i dag. Der er dog også en dansk forbindelse gennem kimbrertogene, hvor kimbrerne forsøgte at etablere en central keltisk hovedstad i området.
Der er dog lidt historisk usikkerhed om, hvordan dette helt præcist forløb, så jeg har valgt ikke at bruge en bestemt lokation – og har også taget arkitektur fra forskellige andre byer, som f.eks. Brugge og Tournai, hovedsageligt for ikke at påstå en specifik uhistorisk ting – og for også at give en fornemmelse af en vag, mytologisk fortid, der fortaber sig i glemselens tåger – selv for personer med en mere direkte forbindelse til hændelserne.
Der er dog lidt historisk usikkerhed om, hvordan dette helt præcist forløb, så jeg har valgt ikke at bruge en bestemt lokation – og har også taget arkitektur fra forskellige andre byer, som f.eks. Brugge og Tournai, hovedsageligt for ikke at påstå en specifik uhistorisk ting – og for også at give en fornemmelse af en vag, mytologisk fortid, der fortaber sig i glemselens tåger – selv for personer med en mere direkte forbindelse til hændelserne.
Denne idé om, at fortiden kan forsvinde i glemsel, men stadig har en usynlig indflydelse på nutiden, har også fascineret mig på et andet niveau. Her leget jeg lidt med konceptet genetisk hukommelse – og at minder og oplevelser fra forfædre kan leve videre i deres efterkommere – hvorfor at mine karakterer være forbundet til de tidlige begivenheder på en måde, som rækker ud over almindelig historisk viden. Denne tematiske udforskning skaber en dybere forbindelse mellem karaktererne og deres omgivelser, hvor de ikke blot lever i en by med en historisk fortid, men måske også bærer denne fortid med sig i deres blod. Her ville jeg gerne skabe en næsten fysisk forbindelse mellem fortidens hændelser og den nutidige trussel, som mine karakterer må konfrontere.
Belgiens centrale position giver også området en noget omtumlet krigshistorie, så udover kampene mod romerne har Belgien været en bro mellem større nationer, og befolkningen har derfor kæmpet mod og været underlagt af stort set alle sine naboer – fra Frankrig og Holland til Spanien og Tyskland.
Desuden valgte jeg netop dette sted, fordi historien finder sted om vinteren. Geografisk set skulle der være mulighed for at dække sceneriet med et tykt lag sne, som både skaber stemning og symboliserer den kolde, mørke tid, som historien udspiller sig i.
Denne årstid er også forbundet med myten om ‘Den Vilde Jagt’, der optræder både i keltiske og germanske traditioner. Den repræsenterer årstidernes skiften i det nordeuropæiske miljø, hvor vinteren bringer mørke dage uden navne, og de døde vandrer frit på jorden. For at bringe foråret tilbage sender dødsgudinden den hornede jæger ud for at indsamle de fortabte sjæle. Myten genfindes også i andre germanske fortællinger, som f.eks. Asgårdsridtet i Norge og Kong Volmers Jagt i Danmark.